Schelenborg i dag

Schelenborg Gods ApS er en virksomhed som består af landbrug, skovbrug.

Landbrugsafdeling er en moderne landbrugsvirksomhed med plads til opbevaring af hele gårdens avl.
Vi anvender den nyeste teknik og har derfor muligheder for at producere og dokumentere med høj kvalitet.

Vi har et maskinsamarbejde med en nabo og alt arbejde skal udføres med største flid og omhu.

Landbruget består af ca. 500 ha samt vores maskinsamarbejde med en naboejendom på ca. 200 ha.

Landbruget drives traditionelt med hovedvægten lagt på salgsafgrøder.
Primært brødhvede, maltbyg, vinterraps, spinat til frø samt lidt græsfrø.
Vi producerer også græs til slæt, samt pasning af folde til stutteriet.
I alt ca. 60 ha er græs i omdrift og resten er afgrøder til høst.

I nogle af Schelenborgs bygninger opdrætter Stutteri Ask springheste.
Stutteri Ask er en enhed bestående af Kristiansminde, hvor alle rideheste og hingstene står og Schelenborg hvor alle avlshopper og ungheste op til ca. 3 års alderen.

Vi har ca. 40 ha skov til ejendommen og herfra sælges brænde og gavntræ.

Derudover har vi nogle få udlejningsboliger som primært er lejet ud til egne medarbejdere.